<b>Kronologisk opstilling af begivenheder i Jens Pedersen Møllers liv.</b>

Delt note

<b>Kronologisk opstilling af begivenheder i Jens Pedersen Møllers liv.</b>

<b>1717: Jens Pedersen bliver født i Tolstrup sogn som søn af møller Peder Enevoldsen. </b>Peder Enevoldsen enten ejede eller fæstede <b>Tolstrup mølle</b>. Han havde iøvrigt overtaget fæstet efter sin far. Jens Pedersen har 2 andre og mindre søskende, en broder Peder Pedersen og en søster Christense Pedersdatter. Så Jens Pedersen er den ældste. Søsteren Christense blev gift med Peder Joensen (eller Joahnsen). Hans bror Peder Pedersen var iøvrigt også møller.

<b>1744</b>: Jens Pedersen gifter sig med Anne Marie Pedersdatter, som var datter af mølleren i <b>Lundum Mølle</b>. De fik deres første barn, datteren Ane Margrethe Jensdatter samme år.

<b>1745</b>: Jens Pedersen overtager Tolstrup mølle efter sin far Peder Enevoldsen, der iøvrigt i sin tid havde overtaget den efter sin far. Overtagelse betyder i den forbindelse fæstet. Møllen var formentlig ejet af Johanne Munch gift med Rådmand Kragh.

<b>1753</b>: Jens Pedersen køber en halvpart i <b>Egebjerggaard</b>. Gården bliver delt i flere ejendomme, men senere samlet igen af Jens Pedersen Møllers oldebarn, Jens Peter Møller.

<b>1754</b>: Han køber et <b>Boelssted i Tammestrup By</b>, og i 1771 yderligere <b>2 Boelssteder i Gedved By</b>.

<b>1760: </b>Jens Pedersen første kone, Ane Marie Pedersdatter dør kun 35 år gammel. Han har i ægteskabet med Anne Marie fået 10 børn, men mindst 3 af børnene døde som spæde.

<b>1761:</b> Jens Pedersen giftede sig med Silke Johansdatter fra Wrønding. Silke Johansdatter (1742-1821) var datter af Johannes Clemmensen og Cathrine Nielsdatter.
De fik 14 børn: Heraf døde 6 som enten spæd eller barn.
Johannes (1761- ) Egebjerg Mølle g.m. Hedevig Pedersdatter (fra Lundum Mølle), Niels (1763-1800) Tammestrup g.m. Anne Jørgensdatter / Karen Jacobsdatter, Enevold (1764-1765), Anne Marie (1765- ) g.m. Jens Lauritsen i Annexgaarden / Hans Fris Andersen Vinther, Hans (1768-1769), Anders (1769- ) Røde Mølle g.m. Margrethe Frantzdatter, Catharina (1771- ) g.m. Jacob Jensen Due af Skjold / Jørgen Pedersen i Skjold, Margrethe (1773-1779), Rasmus (1775-1776), Hendrich (1777-1778), Maren (1779- ) g.m. Peder Christensen af Skjold, Margrethe (1781-1856) g.m. Hans Christoffersen af Ustrup, Søn, dødfødt (1782), Birgithe (1783-1843) g.m. Nicolai Christensen Jelling, Tingstedholm Mølle.

<b>1773</b>: Jens Pedersen <b>køber Tolstrup Mølle</b> af Johanne Munch "Salig Raadmand Kraghs Enke", 17 dage før hendes død. 1 Skp. 2 Fkr. 1 Alb. Hartkorn, Mølleskyld 6 Tdr.3 Skp. og paa Giedved Mark 7 Skp. 2½ Alb. med tilliggende Herligheder.

<b>1793:</b> Jens Pedersen dør i 1793 og boet gøres op. Enken tilkommer det halve, som er 2422 Rdl. 3 Mark 7 Skilling. Ved Møllerens død i 1793 var Tolstrup Mølle hverken gammel eller ung, men vel vedligeholdt, og bestod af 8te Fag Vaanings Huus, 4 Fag Mølle Huus, 12 Fag Ladehuus, 14 Fag Stald og Koehuus, 10 Fag Vognport, samt 8 Fag til Brøggers, Rulle Stue og Tørvehuus.
Jens Pedersen Møller blev en holden mand, og efter hans død er der meget at tælle op og mange om at enes og dele. Der går over 4 år inden boet endelig kan gøres op i Skifteforretning Efter Selveier afgangne Jens Pedersen Møller af Tolstrup Mølle.
Resultatet bliver at sønnen Peiter Møller, Skvæt Mølle køber møllen i 1797, men straks sælger den til broderen Erik Møller, der ligeledes straks sælger den til en Andreas Møller, der ikke er familie. Så efter juli 1797 er møllen ikke længere i familiens eje.

Jens Pedersen boede på sine ældre dage på Holms mølle som hans datter Birgitte Jensdatter ejede frem til sin død i 1843.
Holms Mølle må være den samme som Tingstedholm Mølle. I kirkebøgerne er Tingstedholm Mølle meget ofte anført som Holms mølle. Det var jo kortere at skrive.

En overgang, omkring folketællingen i 1801, bor Silke ("Hansdatter, Inderste og Møllerenke"), i Tolstrup sammen med sin sønnedatter Silke Nielsdatter.
Senere flytter hun ned til svigersønnnen og datteren, Hans Christoffersen og Margrethe Jensdatter, i Ustrupgaard, Uth Sogn, hvor hun dør i 1821.

Entydig ID
BE2A0A91F3AA44018269F7F02670944D7AE868
Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
307 23 231 76 onsdag d. 12. januar 2022 kl. 05:36
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring