Faddere: Præstinde Schørring af Præstegaarden, som frembar Barnet; Degnekonen Madame Schøn af Estvad; Huusmand Peder Jørgensen, Gaardmand Jens Davidsen og Terkild Iversen, alle af Rønbjerg.
(Research):K. H. Lidegaard - Af Abraham-sønnernes saga Side 85: En anden af Gamle Abrahams sønner var Gammel Hans. Han var en undersætsig og smidig mand, som meget ofte fik brug for både sin styrke og smidighed, når næverne skulle rydde vejen eller skille trætten. I sin ungdom var han musketter i København. Han yndede at fortælle følgende oplevelse fra soldatertiden; En nat da han gik på vagt foran Residensslottet, havde han sat sig ned med ryggen mod skilderhuset og var faldet i søvn. Netop den nat gik Frederik den sjette en inspektionsrunde og opdagede den sovende soldat. Han ruskede ham i skulderen og sagde "Du sover, soldat". "A sprang sgu op - fortalte gammel Hans - men af kamm et længer en po æ knæer - der præsentired a" Sjette Frederik klappede ham på skulderen og sagde "Pas på de små hunde, de store bider sjældent". Om det er denne svaghed for kvinder, der var hans motiv, er ikke godt at vide, men vist er det, at Gammel Hans og hele hans hus "ødelagde deres dåbspagt ved at gå i vandet med de her Mormoner". Fra den dag sloges Gammel Hans aldrig og smagte ikke brændevinen. En af hans sønner, Smal Hans blev mormonpræst. Stærke Hans har fortalt mig, at han engang var til et mormonmøde, hvor Smal Hans førte ordet. Man trængte hårdt iind på Stærke Hans for at vinde ham som proselyt, men han afviste dem med fynd "Om der så er ligeså mange mormonpræster som der kan stå på Estvadgaards marker, skal de ikke få mig omvendt".