|
Delt note |
(Research):Da hun døde var hun gift med Tjenestekarl Anders Christian Nielsen, og boede på Fattighuset i Sahl. Abraham-Slægten fra Rønbjerg sogn (Slægtsarkivet, Viborg 1986)
Side 249
Mette Cathrine Jensdatter, kaldet Svin, født 1794 og døbt 30. november (1. søndag i Advent) i Rind Kirke ved Herning; hun var datter af Jens Jensen (Svin) og hustru Kirstine Christophersdatter, omvandrende mand og kone i Herning. Hendes liv og levned samt oprindelse er udførligt omtalt af H.P. Hansen. - Snart efter at hun i Rønbjerg havde fået barnet med Morten, påbegyndte hun senest 1817 et længere samliv med Hans Christian Pedersen, kaldet Rosenlund, født 1797. Senere - omkring 1843 - levede hun sammen med Johannes Pedersen, kaldet Mus. Og i 1850érne blev hun endeligt lovformeligt gift med Anders Christian Nielsen, kaldet Ravn.
Som tjenestekarl Anders Christian Nielsens hustru døde Mette Katrine Jensdatter som fattiglem i Sahl sogn 9. august 1868, 70 år gammel.
H.P. Hansen nævner, at hun efter ældre folks fortællinger foruden at være en omløbende betlerske og så havde gode egenskaber, og hun svarede dårligt til sit øgenavn, idet hun netop var det modsatte af et svin. Natmandsfolk i Midtjylland af G. Nørgaard Jepsen
Side 25: Godt råd mod børnesygdomme
Mæth Kathrin Swin er et navn, man mange gange støder på, når man studerer de jyske skøjeres historie. Mange steder i Midt- og Vestjylland dukker hun op på sin vandring, som regel med et barn i en bylt på ryggen. Hun svarede ikke til sit navn, idet hun var ualmindelig renlig. Hun sagde, at hun nok skulle holde skidtet fra neglene. Om sommeren gik hun med Stunthoser eller bare fødder, skørtet hæftet op, som det var skik, og så hun heri kunne bære en del af sine almisser, og endelig havde hun mælkekanden i hånden. Hvad der navnlig gjorde hende kendt, var hendes optræden som klog kone. Hun gav mødrene gode råd, når deres børn fejlede et eller andet. Hendes bedste råd mod sygdommene var, at man en onsdag aften efter solnedgang skulle skære en grøn tørv, lave et rundt hul deri, og putte barnet derigennem stiltiende, tre gange mod solen. Tørven skulle atter lægges på plads, trampes til, og så skulle det første, der kom fra barnet brændes. Når tørven groede fast igen, ville barnet være rask igen. Der var mange kvinder, fortæller H. P. Hansen i "Natmandsfolk og kjæltringer", der med held fulgte Mætt Kathrines råd, og så fik hendes almisse et passende tillæg. |