Riiskjær Familien

Konfirmationen fandt sted i Gjellerup kirke, men indskrevet i Sund sogns kirkebog.

Den ulykkelige Ane Marie, der sank så dybt i elendighed, som kun en kæltringkvinde kunne, var født den 29. juli 1836 som datter af en kæltringpige i Dejbjerg, Kirsten Marie Grønning. Som barnefader udlagde moderen Niels Skott (Niels Christensen) fra Dejbjerg. Vi finder hende og moderen ved folketællingen d. 1. februar 1840 boende hos husmand Jørgen Sørensen og hustru Anne Hansdatter i Sønderås Huse i Sunds sogn. Vi finder hende igen folketællingen d. 1. februar 1845 i Sunds sogn, hvor hun er 9 år gammel og almisselem og stadig boende hos husmand Jørgen Sørensen og hustru Anne Hansdatter. Det sagdes, at hun havde arvet sit folks sletteste egenskaber; og kun med denne arv i eje blev hun ti år gammel i 1846 bortliciteret for 1 Td. rug om året.
Det vil sige at hun blev hun solgt, næsten som en slave til den, der bød højest! Hun kunne ikke selv beholde lønnen. Lønnen blev givet til fattigkassen i sognet, som herefter havde pligt til at holde opsyn med, at hun fik mad og tøj og husly. Og i øvrigt havde det godt.
Ane Marie opførte sig godt nok, mens hun var hos husmanden, Jørgen Sørensen i Sønderaas Huse, der ligger i Sunds sogn i Hammerum herred. Og vi finder hende stadig boende hos Jørgen Sørensen og hustru ved folketællingen i 1850.
Fra maj til november 1851 fik hun plads hos herredsfogeden, justitsraad Feddersen på Nørholm ved Herning. I hendes skudsmål udtrykte herredsfogeden sin fulde tilfredshed med hende, og både Søren og Carl Truelsen fra nabogården Vesterholm fortalte at hun var en skikkelig pige.Ved folketællingen i 1855 bor hun sammen med moderen, Kirsten Marie, på fattighuset i Torup by, der ligger i Sunds sogn. Hun var nu 19 år gammel, og var blevet gravid. Den 28. juni 1855 føder hun i fattighuset en dreng, der blev døbt Anders Nielsen. Som barnefader blev udlagt gårdmand og ægtemand Jacob Jaobsen i Ilsgård, der ligger i Ilskov sogn. Drengen døde d. 25. januar 1857, da han var 1½ år gammel.
Den 25. marts 1857 fik Ane Marie plads hos en mand i Vejrum ved Holstebro, men der løb hun fra pladsen i august, og kom tilbage til fattighuset i Torup by, og fra da af begyndte hun at strejfe omkring og stjæle og tigge. En dag, da hun var ude at tigge stjal hun et lommeur hos snedker Povl Mikkelsen i Ørre. Man fandt uret hos hende, hun bekendte, blev arresteret og i Hammerum herreds ekstraret d. 17. marts 1858 idømt 2x5 dages fængsel på vand og brød.

De dårlige egenskaber udvikledes hurtigt, efter at hun i 1858 blev kæreste med Casper Hodde. Sammen med ham strejfede hun nu landet rundt, og sammen fik de gang på gang fængselsstraffe for tiggeri og tyveri. Slagsmål deltog de hyppigt i, og fuldskab hørte til dagens orden, når brændevin var til at få.

På denne vis holder de to elendige mennesker sammen i fireogtyve år. Hver gang lovens arm slipper dem løs, finder de hinanden igen med en mærkelig trofasthed. Men en sommerdag i 1882 kommer så deres sidste, fælles vandring.
Casper og Ane Marie var begge alkoholikere. Desuden havde Casper 5 år tidligere været i behandling for syfilis, og han var begyndt ofte at blive meget voldelig mod Ane Marie. Hun var indlagt med, hvad man kaldte skrammer, i 1878. Man indlagde kun fattigfolk, hvis det var absolut nødvendigt, så hun har nok fået mange tæv.

«b»Mordet på Casper Hodde

«/b»Den 22. juni var Casper sammen med nogle Dejbjerg rakkere nede og fiske ved Stauning Fjord, mens Ane Marie opholdt sig hos Ingeborg Mæster, som boede i et hus i Bjørnfmose. Ane Marie drak brændevin, blev svirende og satte huset „po fir glowend Pæl". - Næste Formiddag hentede Casper hende, og de trak nordpå sammen over heden. Ane Marie bar 3 pund ål, som Casper havde stanget, samt en flaske brændevin i sin kurv.
«i»
«/i»De nåede det afsides, højtliggende sted ude på heden omtrent ved middagstid. Her besluttede de sig til at holde hvil ved foden af en lille høj og lagde sig ned i lyngen. Men en strid imellem dem, som vistnok er opstået af skinsyge hos Casper mod en Ven af Ane Marie, Anders Rasmussen i Røgind, blusser pludselig op med stor voldsomhed. Casper, som ofte har truet Ane Marie på livet og mishandlet hende, sætter sig pludselig over ende og giver sig til at hvæsse sin kniv, idet han siger de forjættende ord:

„Imaaren inden Medde ska Do aa Anders et si Suel, saa møj ska I fo aa smaag a den hær Knyw!"„

Når Casper loved en ting, så stod han bagved!" sagde bonden. „Og det vidste Ane Marie. "
Da Casper kort efter faldt i søvn, tog hun sin lille lærredspose, en „flæske-pose", ca. ½ alen bred og 1 alen lang; og heri lagde hun i det ene hjørne en nævestor sten. Så snoede hun posen til en tamp, greb med hånden om den tomme ende og svang våbnet mod Caspers hoved.
Stenen ramte ham i den ene tinding, men han kom op på knæene ved slaget og vilde værge for sig. Det næste slag ramte den anden tinding, og nu sank han sammen i Lyngen. Så kom et tredje, dødbringende slag midt i Panden, det knuste hjerneskallen. Det viste sig senere ved obduktionen, at også brystkassen var knust •- -
„Men Ane Marie havde jo meget at hævne," siger fortælleren. „Og nu havde det stakkels forhutledemMenneske da endelig fået fred for sin plageånd. "
Da det var helt forbi, skar hun lyngtorv af og dækkede liget til med dem. Så tøvede hun lidt. Og før hun forlod sin gamle ven, knælede hun ned på stedet og bad en bøn til Vorherre om, at han vilde være hans sjæl nådig.
Så gik hun bort over heden og vandrede hen til Røgind til Anders Rasmussen. Da hun hen på dagen nåede derhen, var det første, hun sagde til Anders: „No er A bløwwen ow mæ Casper!" - „Hwodden æ de gawwen te?" spurgte Anders. - „A hår slawwen ham ihjæl", sagde Ane Marie.
Anders lovede, at han ikke skulde fortælle det videre, og hun blev hos ham i 3-4 dage. Så først vandrede hun alene ud over heden ad Herning-kanten til. -

«b»Efter nogle dage fandt man liget af Casper

«/b»Der gik en uge, inden Casper blev fundet. Nogle folk, som arbejdede i heden, så en tøjflig stikke ud mellem lyngtørvene.
I sommeren 1882 blev der bygget et nyt stuehus ved Dejbjerg fattiggård, og ved arbejdet deltog Kjeld Nielsen, som var i tømrerlære.
En dag fortalte man, at der var fundet et lig oppe i heden, og at det skulle føres til fattiggården. Da Kjeld den næste morgen kom ind i laden, lå liget der; det var bundet til en dør, hvorpå man havde kørt det til gården. Kjeld kom forbi liget, men blev så ræd, at han krøb ud ad en luge, da han ikke turde gå samme vej tilbage.
Senere kom læge Kampmann og to andre læger fra Ringkøbing; Caspers lig blev båret ud vest for gården og undersøgt, og så blev det lagt i en sort kiste, over hvilken man lagde en møgfjæl. Og der blev Casper liggende!
Det var sidst i juni, varmen var voldsom, og der blev snart en frygtelig stank. Resultatet blev, at kisten revnede, og Kjeld blev sat til at lægge et jernbånd om. Efter arbejdet blev han voldsomt syg, og stiftfysikus Holst konstaterede, at han havde tyfus. - ,,Men hvor har du fået det?" spurgte han. Kjeld fortalte nu om Casper og kisten. - ,,Hvad! det er jo seks uger siden, man fandt ham - er han ikke begravet?" råbte Holst. - Nej, han lå da uden for porten.
Det kan nok være, at Holst blev gal. Han ringede til politiet i Skjernbro og forlangte at få Casper jordet straks. Imidlertid var dette lettere sagt end gjort, thi ingen ville bære kisten. Endelig fik man fat i nogle kjæltringer, som hver fik to kroner for at transportere Casper til kirkegården, og om den tur siges - men der siges jo så meget - altså, der siges, at der var det største ligfølge, der er set i Dejbjerg. Følget bestod af - fluer!!! Den sølle Kjeld lå syg i ni uger, inden han kom sig.

Ane Marie blev arresteret den 29. juli 1882 og den 20. april 1883 blev hun dømt til døden og indsat i Christianshavns Straffeanstalt som fange nr. 1499. I generalieprotokollen (1883-1888) kan man læse følgende om Ane Marie:
«i»Ane Marie Grønning«/i»
«i»46 Aar gl., født 29/7 36, afleveret d. 20. April 1883 paa livstid efter §190 for at have dræbt Casper N. Hodde med hvem hun i ca. 25 Aar havde levet sammen og drevet omkring. -«/i»
«i»Ved denne Dom bortfaldt straffen for Løsgjængeri og Betleri, hvori hun tillige havde gjort sig skyldig.- Ved Høieretsdom af 6. Marts 1883 var hun dømt fra livet.- Underretsdommen var afsagt inden Bølling Nørre Herred den 29. Aug. 1882.Tidligere straffet fra 1857 med 2x5 Dage V og Br (Vand og Brød) for Tyveri, 1861 for Tyveri og Løsgjængeri med 1 Aar i Tgh. i Viborg, 1867 med 6x5 Dage V og Br for Bedrag, 1870 med 2x5 Dage V og Br for Løsgjængeri, 1870 med 8 Dages Fængsel for Betleri, 1871 med 2x5 Dages V og Br for Løsgjængeri og Betleri, 1873 med 2x5 Dages V og Br for Løsgjængeri og Betleri,1878 med 6x54 DageV og Br for Bedrag, Løsgjængeri. 1880 med 2x5 Dage V og Br for Løsgjængeri og Betleri, 1881 med 3x5 Dage V og Br for Løsgjængeri og Betleri og 1882 med 4x5 Dage V og Br for Løsgjængeri og Betleri (I alt 12 gange).«/i»
«i»Uægte født. - Moderen levede af Handarbeide i Sunds Sogn under Fattigvæsenet. Opdraget paa Sognets regning hos en Arbmd. I Sunds, Ringkøbing Amt.«/i»
«i»16 Aar gl kom hun ud at tjene; tjente 3½ Aar, blev frugtsommelig, født i Fattighuset. Barnet døde 1½ Aar gl. 20 aar gl stiftede hun bekendtskab med Casper Hodde, der hørte til Natmandsfolket og efter denne Tid drev de omkring sammen. I de første 15 aar var ham skikkelig, men efter den Tid drak han og mishandlede hende ofte. Børn gar de ikke sammen. Ilsindet og Brutal. Drikfældig. Ikke fuldt arbeidsdygtig. Arresteret den 29/7 82.
«/i»
Dommen blev ændret til livsvarig fængsel, men 14 års forløb blev hun benådet på grund af en uhelbredelig sygdom og løsladt den 8de April 1897.
Kort efter sin frigivelse havnede Ane Marie hos et lignende vrag som hun selv, Søren Hampen, der boede i en rønne ved landevejen mellem Sunds og Herning. I „Den jydske Hede" giver Mylius-Erichsen en gribende og uhyggelig realistisk skildring af sit besøg hos parret og af den elendige tilværelse, de førte. Det mærkeligste ved denne er den gamle kæltringskvindes stadige dvælen ved sit 14-årige fængselsophold. Aldrig i sit liv har hun haft det så dejligt, og hun længtes bestandig tilbage bag fængslets mure.
Ane Marie døde i 1901, 64 år gammel. Hun blev begravet på Sunds Kirkegård. Degnen vilde, som han plejede, have sunget en salme over liget, men det satte præsten sig på det bestemteste imod. Kun et par sognerådsmedlemmer overværede pligtskyldigt begravelsen. Af kranse var der naturligvis ingen.

Domme:
1861
I Viborg Tugthus Fangeprotokol/kvindefanger 1861 finder vi Ane Marie Grønning, som fange nr. 149. Hun har i Bølling, Nørre Herreds Extraret fået en Dom af 11. September 1861 på 1 år i forbedringshuset for tyverier og løsgængeri. Hun blev 25 år gammel indsat den 20. september 1861 og løsladt den 20. september 1862.
I protokollen får man følgende signalement af hende:
Højde: 56½ tomme (148 cm). En dansk tomme var på det tidspunkt 2,62 cm.
Figur: Lille
Hår: Blond
Øjne: Brune
Ansigtsfarve: Sund
Næse: Lille
Lemmer: Spinkel
Taler: Dansk
Ingen særlige kendetegn
Yderligere anføres at moderen er straffet med 6x5 Dages Vand og Brød for løsgængeri og faderen, som er død, har været straffet med 1 og 4 års forbedringsarbejde for tyveri.
Hendes opførsel er angivet som upåklagelig.

Kilder:

/1/ Hansen, H. P.: Natmandsfolk og Kjæltringer, bind I, side 218ff.