Vielsen er indført i kirkebogen for år 1826, men vielsesåret var 1920. En bemærkning er anført i kirkebogen, at vielsen i 1820 ved en fejl ikke blev indskrevet. derfor er der 6 år senere tilføjet. Datoen er derfor ikke angivet.
I kirkebogen ved sønnen Peder Christian Caspersens dåb d. 29-2-1852 får man oplyst at Casper Nielsen (Hodde) er bortløbet. I FT1860 er hun blevet husholderske for Anders Jensen, en blikkenslager fra Dejbjerg. Ydermere oplyses at hun er fraskilt og har fået yderligere 3 børn, Mette Kirstine Lind, Christiane Andersen og Jens Andersen.
FT-1860
Ringkøbing, Hammerum, Rind, Mørup, Et huus, 39, FT-1860, D3361 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Anders Jensen 34 Ugift Huusfæster, blikkenslager Deiberg, Ringk. Amt Mette Claudiane Christensen 37 Fraskilt Huusholderske I Sognet Else Sophie Feierskkouhuse 13 Ugift Hendes børn I Sognet Peder Christian Caspersen 9 Ugift Hendes børn I Sognet Mette Kirstine Lind 6 Ugift Hendes børn I Sognet Christiane Andersen 3 Ugift Hendes børn Sneiberg, Ringk. Amt Jens Andersen 1 Ugift Hendes børn Sneiberg, Ringk. Amt Christen Jensen 32 Fraskilt Dagleier Deiberg, Ringk. Amt Johan Georg Christensen 24 Ugift Dagleier I Sognet
FT-1850 Ringkøbing, Hammerum, Rind, Snoldborg, Huus, 21, FT-1850, B8261 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Casper Nielsen 30 Gift Fæstehuusmand, Dagleier Her i Sognet Mette Claudiane Christensdatter 27 Gift hans Kone Her i Sognet Else Sophie Faierskonhuse?? 3 Ugift deres Barn Her i Sognet Niels Christian Caspersen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet
FT-1855 Ringkøbing, Hammerum, Tjørring, Tjørring by, Et huus, 5.2, FT-1855, D3665 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Anders Christian Jensen 29 Ugift Indsidder, dagleier Deiberg S., Rkbg. Amt Mette Claudiane Christensdatter 32 Ugift Indsidderske, lever af uldbinding Rind S., Rkbg. Amt Else Sophie Jensen 8 Ugift Sidstnævnte indsidderskes uægte børn, der af hende forsørges Rind Sogn, Ringkjøbing Amt Peder Christian Caspersen 4 Ugift Sidstnævnte indsidderskes uægte børn, der af hende forsørges Rind Sogn, Ringkjøbing Amt Mette Kirstine Nielsen 2 Ugift Sidstnævnte indsidderskes uægte børn, der af hende forsørges Sneiberg S., Rkbg. Amt
Forlovere: Boelsmand Jørgen Knudsen i Gunderup og Indsidder Tjenestekarl Casper Nielsen i Kideris Mølle.
I rind kirkebog står der anført at hun har 2 uægte børn og at hun er født i Dejbjerg d. 8/5-16, døbt 9/5 16. Det er ikke korrekt. Ifølge Dejbjergs kirkebog er hun født d. 13. juli og døbt d. 1. august 1816.
I kirkebogen under vielse står anført: Enkemand Abraham Jørgensen af Rønbjerg, 44 år. Kristijane Kristensen Enke efter Arbejdsmand Peder Jensen, 49 år. Forlovere: Husmand Jens Frederik Abrahamsen af Estvad og Husmand Hans Kristian? af Kisum. I FT-1911 Yttrup, Rybjerg sogn, Nørre hrd. finder vi både Abraham og Christiane. I FT 1916 finder vi ingen af dem i Yttrup.
FT-1880: Ringkøbing, Ginding, Rønbjerg, Rønbjerg By, Et Hus, 3, FT-1880, D3622 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Abraham Jørgensen 46 Gift Husfader, Blikkenslager Rybjerg Sogn, Viborg Amt Christiane Christensen 50 Gift Hans Hustru Tim Sogn, Ringkøbing Amt Mette Cathrine Christensen 14 Ugift Deres Barn Estvad Sogn, Ringkøbing Amt Maren Christensen 12 Ugift Deres Barn Estvad Sogn, Ringkøbing Amt Jørgen Peter Christensen 9 Ugift Deres Barn Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Else Cathrine Pedersen 68 Enke Indsidderske, Væverske Sahl Sogn, Ringkøbing Amt Niels Chr. Jensen 69 Gift Husfader Sahl Sogn, Ringkøbing Amt Mette Marie Nielsen 58 Gift Hans Hustru Sahl Sogn, Ringkøbing Amt Niels Chr. Jensen 8 Ugift Plejebarn Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Peder Nielsen 32 Gift Husfader, Husejer Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Ane Poulsen 30 Gift Hans Hustru Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Christen Nielsen 5 Ugift Deres Barn Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Niels Peter Nielsen 3 Ugift Deres Barn Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt Laurits Andreas Nielsen 1 Ugift Deres Barn Rønbjerg Sogn, Ringkøbing Amt
Note: Christen Caspersen eller Kræ Caspersen, som han blev kaldt blev født i Møruphus d. 5. december 1800 som søn af Gammel Casper. Han var således af Natmandsfolket og hørte til Rinds natmænd, kjæltringer, rakkere og skøjere. Ja, der var mange betegnelser, men vi vil anvende ordet "Natmand" fordi det er dette ord man anvender mest i de skriftlige kilder bla. kirkebøgerne. Historien om, hvordan natmændene kom til Rind kan man læse om i Ref. /2/ og /3/.
Christen Caspersen eller Kræ Caspersen, som han blev kaldt blev født i Møruphus d. 5. december 1800 som søn af Gammel Casper. Han var således af Natmandsfolket og hørte til Rinds natmænd, kjæltringer, rakkere og skøjere. Ja, der var mange betegnelser, men vi vil anvende ordet "Natmand" fordi det er dette ord man anvender mest i de skriftlige kilder bla. kirkebøgerne. Historien om, hvordan natmændene kom til Rind kan man læse om i Ref. /2/ og /3/. En spændende historie, der starter med henrettelsen af en tyv ved hængning.
I Rind sogn holdte natmandsfolket til i Møruphus. Men som nævnt var Christen Caspersen født i Møruphus. Han blev i 1826 gift med Else Sophie Pedersdatter, kaldet Else "Pæjest", og som var datter af Pæ Mus alias Peder Carlsen. Parret boede først i Mørup, men derefter flyttede de til "Wånneborg" på Nørre Vejen Mark, der var et firefags hus som Kræ Salling havde opført for at drille Frands "Wånneborg". Vi finder Kræ Caspersen og Else boende i huset sammen med deres 6 børn ved folketællingen i 1834. Den 12. november 1844 dør Else i barselsseng, efter at have født en dødfødt dreng og Kræ og på det tidspunkt er de flyttet med børnene til et fæstehus i Gunderup mellem Fejerskov og Knudsmose. Huset var lille og usselt på tre fag, ca. 5x 7½ alen bindingsværk, der svarer til 3x5 m = 15 m2. Der var lavt til loftet, selvom gulvt var sænket lidt, og i sydsiden af huset var der et lille vindue midt i huset og en indgangsdør til venstre. Gennem en lillle forstue kom man ind i stuen, og bag forstuen var der et lille køkkenrum med skorsten - det var alt.
I løbet af næste sommer blev Kræ forlovet, men skulle have tilladelse til giftermålet af Fattigforstanderskabet i Ølgod. De skulle overtage forsørgelsen af hans kommende kones børn, og det blev afslået. Som følge af denne hindring blev hans 2 drenge Joahn og Mads sat i pleje hos fremmede. I 1848 prøvede Kræ atter at få tilladelse til et giftermål med fruentimmeret Mette Kirstine Andersdatter, også kaldet Mæt Kjæstin. Hun var datter af Anders Jensen i Kvembjerg ved Dejbjerg og havde 2 børn fra tidligere ægteskab. Forstanderskabet i Dejbjerg-Skjern, hvor hun kom fra, gav hende en slags medgift i form af en årlig ydelse på 2 tdr. rug for de 2 børn indtil de fyldte 18 år. Ifølge Rind-Herning sogneforstanderskabs ønske gik man i Dejbjerg ind på årligt at refundre 12 rdl. for hvert barn til det fyldte 6 år, og derfra 6 rdl. til det fyldet 14. år og endelig 4 rdl indtil det 18. år. Parret blev derefter gift i 1849.
Kræ Caspersen var egentlig en skikkelig mand, men hans 2. kone Mæt Kjæstin var ikke så ærlig og skikkelig. Hun stjal fra folk, hvis hun fik lejlighed til det. Hjemmet var der god orden på, og Kræ opdrog børnene til arbejde og lydighed. Børnene sad på nogle sten eller tørvestabler rundt om på gulvet i det lille hus og bandt huer og hoser mm., mens Kræ selv sad for bordenden med sin bliktallerken. Kræ var selv en dygtig binder og allerede i marts måned kunne man se ham gå med bare ben med opsmøgede bukseben i Rind å for at fiske. I sine yngre år drog han rundt med glarkisten på ryggen, og lavede en del bliktøj, som konen solgte. Han blev såvidt vides aldrig straffet udover en enkelt bøde på 1 mk. 8 sk. til fattigvæsenet fordi han en nat havde været fuld og forstyrret præsten og hans kones nattero.
Familien havde svært ved at klare sig, og i 1863 ansøgte han kommunen om hjælp, særlig fordi det var risikabelt at gå rundt og tigge. Han fik bevilliget et brød som blev leveret af købmanden Niels Merrild. Et par gange truede forstanderskabet med at tage understøtlsen fra ham fordi han drak og svirede og gav omstrejfere logi. Og et par gange var det fordi nogel af hans drenge skulkede fra skolen. Kræ og Mæt gik ofte i kirke og når han gik til alter stillede han sine træsko bagest i kirken og gik op til alteret i sine hvide strømpesokker når de øvrige kirkegængere var færdige.
I 1874 blev Kræ Caspersen sagt op i huset i Gunderup på grund af en sag om ubetalte fæstepenge, som ejeren skulle betale. Familien fik dog lov at blive boende indtil han døde eller huset faldt sammen. Det gjorde det året efter i 1875 og så flyttede Kræ og Mæt hen til datteren Mæt Kløwtjanne (Mette Claudiane Christensdatter) og Anders Bjødstrup, der af kommunen fik penge for at huse de gamle. I 1885 var de en tid indsiddere hos sønnen Mads Jørgen, men efter Mette Kirstine døde i 1884 kom Kræ atter hen til datteren Mæt Kløwtjanne. Den 19. august 1890 døde Kræ Caspersen hos datteren 89½ år gammel.
Kilder: /1/ Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg, s. 270. /2/ Hansen, H.P.: Jyske Skøjer og rakkere, 2. udg. 1992, Hernovs Forlag, København. /3/ Hansen, H.P.: Natmændsfolk og kjæltringer, Bd. 1-2, 2. udg. 1959, Rosenkilde & Baggers Forlag. /4/ Arkivalier online, https://sa.dk
Vielsen er indført i kirkebogen for år 1826, men vielsesåret var 1920. En bemærkning er anført i kirkebogen, at vielsen i 1820 ved en fejl ikke blev indskrevet. derfor er der 6 år senere tilføjet. Datoen er derfor ikke angivet.
Forlovere: Boelsmand Jørgen Knudsen i Gunderup og Indsidder Tjenestekarl Casper Nielsen i Kideris Mølle.
I rind kirkebog står der anført at hun har 2 uægte børn og at hun er født i Dejbjerg d. 8/5-16, døbt 9/5 16. Det er ikke korrekt. Ifølge Dejbjergs kirkebog er hun født d. 13. juli og døbt d. 1. august 1816.
Artikel
Christen Caspersen eller Kræ Caspersen, som han blev kaldt blev født i Møruphus d. 5. december 1800 som søn af Gammel Casper. Han var således af Natmandsfolket og hørte til Rinds natmænd, kjæltringer, rakkere og skøjere. Ja, der var mange betegnelser, men vi vil anvende ordet "Natmand" fordi det er dette ord man anvender mest i de skriftlige kilder bla. kirkebøgerne. Historien om, hvordan natmændene kom til Rind kan man læse om i Ref. /2/ og /3/. En spændende historie, der starter med henrettelsen af en tyv ved hængning.
I Rind sogn holdte natmandsfolket til i Møruphus. Men som nævnt var Christen Caspersen født i Møruphus. Han blev i 1826 gift med Else Sophie Pedersdatter, kaldet Else "Pæjest", og som var datter af Pæ Mus alias Peder Carlsen. Parret boede først i Mørup, men derefter flyttede de til "Wånneborg" på Nørre Vejen Mark, der var et firefags hus som Kræ Salling havde opført for at drille Frands "Wånneborg". Vi finder Kræ Caspersen og Else boende i huset sammen med deres 6 børn ved folketællingen i 1834. Den 12. november 1844 dør Else i barselsseng, efter at have født en dødfødt dreng og Kræ og på det tidspunkt er de flyttet med børnene til et fæstehus i Gunderup mellem Fejerskov og Knudsmose. Huset var lille og usselt på tre fag, ca. 5x 7½ alen bindingsværk, der svarer til 3x5 m = 15 m2. Der var lavt til loftet, selvom gulvt var sænket lidt, og i sydsiden af huset var der et lille vindue midt i huset og en indgangsdør til venstre. Gennem en lillle forstue kom man ind i stuen, og bag forstuen var der et lille køkkenrum med skorsten - det var alt.
I løbet af næste sommer blev Kræ forlovet, men skulle have tilladelse til giftermålet af Fattigforstanderskabet i Ølgod. De skulle overtage forsørgelsen af hans kommende kones børn, og det blev afslået. Som følge af denne hindring blev hans 2 drenge Joahn og Mads sat i pleje hos fremmede. I 1848 prøvede Kræ atter at få tilladelse til et giftermål med fruentimmeret Mette Kirstine Andersdatter, også kaldet Mæt Kjæstin. Hun var datter af Anders Jensen i Kvembjerg ved Dejbjerg og havde 2 børn fra tidligere ægteskab. Forstanderskabet i Dejbjerg-Skjern, hvor hun kom fra, gav hende en slags medgift i form af en årlig ydelse på 2 tdr. rug for de 2 børn indtil de fyldte 18 år. Ifølge Rind-Herning sogneforstanderskabs ønske gik man i Dejbjerg ind på årligt at refundre 12 rdl. for hvert barn til det fyldte 6 år, og derfra 6 rdl. til det fyldet 14. år og endelig 4 rdl indtil det 18. år. Parret blev derefter gift i 1849.
Kræ Caspersen var egentlig en skikkelig mand, men hans 2. kone Mæt Kjæstin var ikke så ærlig og skikkelig. Hun stjal fra folk, hvis hun fik lejlighed til det. Hjemmet var der god orden på, og Kræ opdrog børnene til arbejde og lydighed. Børnene sad på nogle sten eller tørvestabler rundt om på gulvet i det lille hus og bandt huer og hoser mm., mens Kræ selv sad for bordenden med sin bliktallerken. Kræ var selv en dygtig binder og allerede i marts måned kunne man se ham gå med bare ben med opsmøgede bukseben i Rind å for at fiske. I sine yngre år drog han rundt med glarkisten på ryggen, og lavede en del bliktøj, som konen solgte. Han blev såvidt vides aldrig straffet udover en enkelt bøde på 1 mk. 8 sk. til fattigvæsenet fordi han en nat havde været fuld og forstyrret præsten og hans kones nattero.
Familien havde svært ved at klare sig, og i 1863 ansøgte han kommunen om hjælp, særlig fordi det var risikabelt at gå rundt og tigge. Han fik bevilliget et brød som blev leveret af købmanden Niels Merrild. Et par gange truede forstanderskabet med at tage understøtlsen fra ham fordi han drak og svirede og gav omstrejfere logi. Og et par gange var det fordi nogel af hans drenge skulkede fra skolen. Kræ og Mæt gik ofte i kirke og når han gik til alter stillede han sine træsko bagest i kirken og gik op til alteret i sine hvide strømpesokker når de øvrige kirkegængere var færdige.
I 1874 blev Kræ Caspersen sagt op i huset i Gunderup på grund af en sag om ubetalte fæstepenge, som ejeren skulle betale. Familien fik dog lov at blive boende indtil han døde eller huset faldt sammen. Det gjorde det året efter i 1875 og så flyttede Kræ og Mæt hen til datteren Mæt Kløwtjanne (Mette Claudiane Christensdatter) og Anders Bjødstrup, der af kommunen fik penge for at huse de gamle. I 1885 var de en tid indsiddere hos sønnen Mads Jørgen, men efter Mette Kirstine døde i 1884 kom Kræ atter hen til datteren Mæt Kløwtjanne. Den 19. august 1890 døde Kræ Caspersen hos datteren 89½ år gammel.
Kilder: /1/ Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg, s. 270. /2/ Hansen, H.P.: Jyske Skøjer og rakkere, 2. udg. 1992, Hernovs Forlag, København. /3/ Hansen, H.P.: Natmændsfolk og kjæltringer, Bd. 1-2, 2. udg. 1959, Rosenkilde & Baggers Forlag. /4/ Arkivalier online, https://sa.dk
Delt note
Faddere: Niels Donig, Søren Nielsen, Maren Madsdatter, Mette Cathrine. Også kaldet Kræ Caspersen. Af natmandsfolket.
Historien om natmand Christen Caspersen i Rind sogn 1800-1890
Christen Caspersen eller Kræ Caspersen, som han blev kaldt blev født i Møruphus d. 5. december 1800 som søn af Gammel Casper. Han var således af Natmandsfolket og hørte til Rinds natmænd, kjæltringer, rakkere og skøjere. Ja, der var mange betegnelser, men vi vil anvende ordet "Natmand" fordi det er dette ord man anvender mest i de skriftlige kilder bla. kirkebøgerne. Historien om, hvordan natmændene kom til Rind kan man læse om i Ref. /2/ og /3/.
En spændende historie, der starter med henrettelsen af en tyv ved hængning.
Nedenfor kan man læse historien i lettere omskrevet version taget fra Ref. /3/ .
"I Rind sogn holdte natmandsfolket til i Møruphus. Men som nævnt var Christen Caspersen født i Møruphus. Han blev i 1826 gift med Else Sophie Pedersdatter, kaldet Else "Pæjest", og som var datter af Pæ Mus. Parret boede først i Mørup, men derefter flyttede de til "Wånneborg" på Nørre Vejen Mark, der var et firefags hus som Kræ Salling havde opført for at drille Frands "Wånneborg". Vi finder Kræ Caspersen og Else boende i huset sammen med deres 6 børn ved folketællingen i 1834. Den 12. november 1844 dør Else i barselsseng, efter at have født en dødfødt dreng og Kræ og på det tidspunkt er de flyttet med børnene til et fæstehus i Gunderup mellem Fejerskov og Knudsmose. Huset var lille og usselt på tre fag, ca. 5x 7½ alen bindingsværk, der svarer til 3x5 m = 15 m2. Der var lavt til loftet, selvom gulvt var sænket lidt, og i sydsiden af huset var der et lille vindue midt i huset og en indgangsdør til venstre. Gennem en lillle forstue kom man ind i stuen, og bag forstuen var der et lille køkkenrum med skorsten - det var alt.
I løbet af næste sommer blev Kræ forlovet, men skulle have tilladelse til giftermålet af Fattigforstanderskabet i Ølgod. De skulle overtage forsørgelsen af hans kommende kones børn, og det blev afslået. Som følge af denne hindring blev hans 2 drenge Joahn og Mads sat i pleje hos fremmede. I 1848 prøvede Kræ atter at få tilladelse til et giftemål med fruentimmeret Mette Kirstine Andersdatter, også kaldet Mæt Kjæstin. Hun var datter af Anders Jensen i Kvembjerg ved Dejbjerg og havde 2 børn fra tidligere ægteskab. Forstanderskabet i Dejbjerg-Skjern, hvor hun kom fra, gav hende en slags medgift i form af en årlig ydelse på 2 tdr. rug for de 2 børn indtil de fyldte 18 år. Ifølge Rind-Herning sogneforstanderskabs ønske gik man i Dejbjerg ind på årligt at refundre 12 rdl. for hvert barn til det fyldte 6 år, og derfra 6 rdl. til det fyldet 14. år og endelig 4 rdl indtil det 18. år. Parret blev derefter gift i 1849.
Kræ Caspersen var egentlig en skikkelig mand, men hans 2. kone Mæt Kjæstin var ikke så ærlig og skikkelig. Hun stjal fra folk, hvis hun fik lejlighed til det.
Hjemmet var der god orden på, og Kræ opdrog børnene til arbejde og lydighed. Børnene sad på nogle sten eller tørvestabler rundt om på gulvet i det lille hus og bandt huer og hoser mm., mens Kræ selv sad for bordenden med sin bliktallerken. Kræ var selv en dygtig binder og allerede i marts måned kunne man se ham gå med bare ben med opsmøgede bukseben i Rind å for at fiske. I sine yngre år drog han rundt med glarkisten på ryggen, og lavede en del bliktøj, som konen solgte. Han blev såvidt vides aldrig straffet udover en enkelt bøde på 1 mk. 8 sk. til fattigvæsenet fordi han en nat havde været fuld og forstyrret præsten og hans kones nattero.
Familien havde svært ved at klare sig, og i 1863 ansøgte han kommunen om hjælp, særlig fordi det var risikabelt at gå rundt og tigge. Han fik bevilliget et brød som blev leveret af købmanden Niels Merrild. Et par gange truede forstanderskabet med at tage understøtlsen fra ham fordi han drak og svirede og gav omstrejfere logi. Og et par gange var det fordi nogel af hans drenge skulkede fra skolen. Kræ og Mæt gik ofte i kirke og når han gik til alter stillede han sine træsko bagest i kirken og gik op til alteret i sine hvide strømpesokker når de øvrige kirkegængere var færdige.
I 1874 blev Kræ Caspersen sagt op i huset i Gunderup på grund af en sag om ubetalte fæstepenge, som ejeren skulle betale. Familien fik dog lov at blive boende indtil han døde eller huset faldt sammen. Det gjorde det året efter i 1875 og så flyttede Kræ og Mæt hen til datteren Mæt Kløwtjanne (Mette Claudiane Christensdatter) og Anders Bjødstrup, der af kommunen fik penge for at huse de gamle. I 1885 var de en tid indsiddere hos sønnen Mads Jørgen, men efter Mette Kirstine døde i 1884 kom Kræ atter hen til datteren Mæt Kløwtjanne. Den 19. august 1890 døde Kræ Caspersen hos datteren 89½ år gammel."
Kilder:
/1/ Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg, s. 270.
/2/ Hansen, H.P.: Jyske Skøjer og rakkere, 2. udg. 1992, Hernovs Forlag, København.
/3/ Hansen, H.P.: Natmændsfolk og kjæltringer, Bd. 1-2, 2. udg. 1959, Rosenkilde & Baggers Forlag.
/4/ Arkivalier online, https://sa.dk