Riiskjær Familien

De fik 6 børn.

Uddrag af
H. P. Hamsen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1. Rosenkilde og Baggers forlag.
Svineslægten.
Jens <Jensen Svin> og Kirsten <Christophersdatter> fik 12 Børn, hvoraf de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som små, kan jeg kun gøre rede for følgende:
.........
«b»1. Ingeborg Jensdatter«/b» blev født i Tistrup ved Varde omkring 1787. I forhøret i anledning af Højrisbranden får man at vide, at hun på den tid løber rundt med Natmand Peder Grønnings søn Jørgen, der "bærer Glarkiste og sætter Ruder ind", og at de har 3 levende børn. Men tidligere havde hun været kæreste med senere afdøde omløber Peder Sørensen, kaldet Peder Fyrst, med hvem hun havde Sønnen Hans Chr. Pedersen, der var født i Durup omkring 1808.
I et forhør i Bølling-Nørre herreders politiret den 25/5 1835, ved hvilket Ingeborgs broder Jens Chr. Gleerup ifølge Amtsordre var indkaldt for at give oplysning om, hvor Ingeborg var født, oplyses, at Ingeborg er død for nogen tid siden i Barselseng i Brøndum sogn i Salling, og at hun havde efterladt sig flere uægte børn. Jens Chr. Glerup siger i forhøret, at hun blev født hos Henrik Die og han mener at Karen Due i Tistrup kan give yderligere besked. Viedere fortæller han, at hendes forældre, der vankede om i landet, var "Jens Jensen Klejtrup, Hemmel Land, og Moderen Chresten Jensen Christophersdatter fra Aulum sogn, Skjærk By" - - - "iøvrigt vedbliver han, at Moderens Navn er Christen Jensen, saa vidt han mindes, skjønt det blev ham betydet , at dette egentlig ikke var noget Fruentimmernavn."
Jørgen Pedersen Grønning blev født i Ørregaard den 9/8 1792 under forældrenes omstrejfen og døbt i Ørre kirke den 12. s. m. Hans fader var natmand Peder Jensen Grønning, og moderen, der i kirkebogen er indført som Mette Kirstine Jørgensdatter Kolli, hørte til den berygtede Kolli-slægt i Nørre Nissum. Ved kjæltringejagten i 1835 blev Jørgen, hans Daværende "dil" Maren Christensdatter samt hans 5 børn anholdte i Estvad. Under forhøret i Hjerm-Ginding herreders politiret oplyses, at han havde avlet 6 børn med Ingeborg Jensdatter. To af disse, Jens Peder (født i Tøndering 26/4 1818) og Mette Marie (født i Haasum 3/11 1823) blev anholdte ved nævnte lejlighed. Desuden har jeg oftere truffet datteren Kirsten Marie Jørgensdatter (Svine Kirsten), der var født i Aulum omkring 1815. Hun blev f. eks. dømt i SDalling herred 16/5 1835 og i Nibe 17/5 1842.
Efter Ingeborgs død slog Jørgen sine pjalter sammen med Maren Christensdatter, hvis dåb blev konfirmeret i Haasum Kirke i 1803. Hun var en datter af Christen Nielsen og Susanne Henriksdatter fra Snedsted i Thy, og hørte ikke til natmandsfolket før.
Jørgen Grønning blev sendt hjem til Ørre, medems Marem og Børnene blev henviste til forsørgelse i Haasum. Præsten i Ørre sendte en ansøgning ind til amtet om en tilladelse til, at Jørgen Grønning måtte ernære sig ved blikkenslager professionen, så kunne man da blive fri for ham på lovlig måde. Men, skønt præsten bemærkede, at Jørgen er høflig og skikkelig nok, når undtages, at han svirer og lever usædeligt (d. v. s. ugift), så blev ansøgningen afslået.
Den 10/8 1836 fik Jørgen sin første dom, 4x5 dages vand og brød i Hammerum herreds politiret for løsgængeri. Efter sin løsladelse gav præsten ham 4 mk, og med disse drog han ud i verden igen og havnede snart hos sin familie i Haasum fattighus. I december samme år er familien, efter at have strejfet om et par ma°neder, inde et steds i Mønsted for at søge nattely, og da bliver de anholdt af sognefogden. Jørgen hævder under forhørene i Fjends-Nørlyng herreders pilitiret, at han ikke har kræfter til bondearbejde, hvorfor han, dog uden bevilling, har ernæret familien ved sin blikkenslager profession. Trods han er 44 år er han dog uconfirmeret. Præsten i Ørre vil nemlig ikke confirmere ham, da han så også kunne blive nødsaget til at ægtevi ham.
Efter politiretsdam af 12/1 1837, stadfæstet ved såvel over- som højesteret, blev Jørgen puttet i Viborghus i 18 å°neder, mens Maren slap med 8 ma°neder. Jørgen blev konfirmeret i tugthuset i 1838. Hans opførsel var god og hans kundskaber nogenlunde. Signalementet i tugthusprotokollen lyder, Middel - klein - sort hår- brune Øjne - bleg - ar ved mund og over højre øje.
Siden har jeg ikke fulgt hans skæbne, men i 1867 sad han i Horsens, og da gav han Goldschmidt en selvbiografi, der desværre er mere rig på fantasi end virkelighed, jvnf. - "En Hederejse".