Riiskjær Familien

De fik 6 børn.

Dette er historien om Jørgen Pedersen Grønning, der tilhørte det såkaldte Natmandsfolk. Han blev født den 9. august 1792 i Ørre sogn, der ligger i Hammerum herred i det gl. Ringkøbing amt. Forældrene var natmandsfolkene Peder Jensen Grønning og Mette Kirstine Jørgensdatter. Men hvem var natmændene og rakkerne egentlig?
Først og fremmest et frit levende folkefærd, der bevægede sig rundt om i Jylland i de afsides liggende hedeegne, og udgjorde små samfund. Altid på farten som nomader, men der var små samfund i Rønbjerg ved Estvad uden for Skive, i Dejbjerg og Ryde i Ringkøbing amt, på Thy og i Hanherred, de sidstnævnte vist ret berygtede. Hertil kommer store flokke i Vendsyssel og på Himmerland.

De havde mange navne: natmænd, rakkere, skøjere, kæltringe med mere. Det var et folkefærd, som den øvrige befolkning helst ikke omgik. Som nævnt var mange af dem ikke særlig bofaste, men bevægede sig rundt i landet, hvilket kan ses af, af deres børn var født vidt forskellige steder i Jylland. Dette gjorde, at man ikke var glad for at se dem i sognene, når de kom for at tigge, og kunne man se, at en af kvinderne var gravid, så blev de helt sikkert lempet over sognegrænsen, hvis det kunne nås. Der findes eksempler på forbud mod at lade fremmede overnatte i lader, hvis man ikke kendte dem, eller de ikke var født i sognet. Man bør skelne mellem rakkere og natmænd.

Rakkeren var den, der spændte fangen på pinebænken, hvorimod natmanden var ham, der tog sig af renovation (i byerne) og skorstensfejning. Man må dog retfærdighedsvis sige, at grænsen mellem de forskellige arbejdsopgaver er særdeles flydende. Rakkeren kunne endog optræde som bøddel. Det var også rakkerne, der skar ligene ned af galgen, når de havde hængt så længe "at hovedet skiltes fra kroppen". Natmændene begravede ligeledes ligene, enten ved galgebakken, eller uden for byerne på bestemte rettersteder. Og meget ofte oplyses det i bla. kirkebøgerne at natmændene ernærede sig som blikkenslagere og glarmestre.

Jørgen Pedersen Grønning var som nævnt født i Ørre sogn, men hele livet bevægede han sig rundt i de små sogne, som en ægte natmand gør. Han ernærede sig og sine fortrinsvis som blikkenslager, glarmester og ved betleri. Grunden til at vi ved en del om han omflakkende liv stammer fra nogle retssager imod ham og han hustru i 1835-40. Der var nemlig en lov mod løsgængeri og betleri, som ofte var en del af natmændene og rakkernes måde at forsørge sig på. Han vandrede omkring med sine forældre indtil han var 15-16 år gammel, dvs. til omkring 1807, og altså omkring det tidspunkt, hvor H. C. Andersen blev født. Han vandrede derefter rundt alene i Salling, halvøen, der består af herrederne Harre, Nørre, Rødding og Hindborg og også inkluderer øen Fur.

Da han blev 20 år mødte han et fruentimmer ved navn Ingeborg Jensdatter (Ingeborg Jensdatter Svin), og med hende vandrede han omkring indtil hun døde i barselsseng d. 5. juni, 1827. Sammen med hende fik han 6 børn hvoraf kun de 2 levede i 1835, nemlig Jens Peter Jørgensen, 16 år og Mette Kirstine Jørgensdatter, 11 år. Parret blev aldrig gift. Ingeborg Jensdatter skal være født i Tistrup ved Varde hos en mand ved navn Henrik [Due]. Hendes far hed Jens Jensen Svin, der var invalid og ikke kunne gå. Ingeborg havde en broder ved navn Jens Gleerup og hendes mor hed Kirsten Christophersdatter. Begge døde engang før 1835.

Efter Ingeborgs død møder han fruentimmeret Maren Christensdatter, formentlig engang i løbet af 1828 og han rejser rundt med Maren i Salling de følgende 8 år. De får i løbet af de 8 år 4 børn, hvoraf 3 lever i 1835 nemlig Ingeborg, 5 år, Anne Kirstine, 3 år, og Abraham 3/4 år.

I et uddrag fra Hansen, H. P.: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1, Rosenkilde og Baggers Forlag kan man læse følgende:
2. Ingeborg Jensdatter blev født i Tistrup ved Varde omkring 1787. I forhøret i anledning af Højrisbranden får man at vide, at hun på den tid løber rundt med Natmand Peder Grønnings søn Jørgen, der "bærer Glarkiste og sætter Ruder ind", og at de har 3 levende børn. Men tidligere havde hun været kærest med senere afdøde omløber Peder Sørensen, kaldet Peder Fyrst, med hvem hun havde Sønnen Hans Chr. Pedersen, der var født i Durup omkring 1808.

I et forhør i Bølling-Nørre herreders politiret den 25/5 1835, ved hvilket Ingeborgs broder Jens Chr. Gleerup ifølge Amtsordre var indkaldt for at give oplysning om, hvor Ingeborg var født, oplyses, at Ingeborg er død for nogen tid siden i Barselseng i Brøndum sogn i Salling, og at hun havde efterladt sig flere uægte børn. Jens Chr. Glerup siger i forhøret, at hun blev født hos Henrik Die og han mener at Karen Due i Tistrup kan give yderligere besked. Viedere fortæller han, at hendes forældre, der vankede om i landet, var "Jens Jensen Klejtrup, Hemmel Land, og Moderen Chresten Jensen Christophersdatter fra Aulum sogn, Skjærk By" - - - "iøvrigt vedbliver han, at Moderens Navn er Christen Jensen, saa vidt han mindes, skjønt det blev ham betydet , at dette egentlig ikke var noget Fruentimmernavn."

Jørgen Pedersen Grønning blev født i Ørregaard den 9/8 1792 under forældrenes omstrejfen og døbt i Ørre kirke den 12. s. m. Hans fader var natmand Peder Jensen Grønning, og moderen, der i kirkebogen er indført som Mette Kirstine Jørgensdatter Kolli, hørte til den berygtede Kolli-slægt i Nørre Nissum. Ved kjæltringejagten i 1835 blev Jørgen, hans Daværende "dil" Maren Christensdatter samt hans 5 børn anholdte i Estvad. Under forhøret i Hjerm-Ginding herreders politiret oplyses, at han havde avlet 6 børn med Ingeborg Jensdatter. To af disse, Jens Peder (født i Tøndering 26/4 1818) og Mette Marie (født i Haasum 3/11 1823) blev anholdte ved nævnte lejlighed. Desuden har jeg oftere truffet datteren Kirsten Marie Jørgensdatter (Svine Kirsten), der var født i Aulum omkring 1815. Hun blev f. eks. dømt i SDalling herred 16/5 1835 og i Nibe 17/5 1842.

Efter Ingeborgs død slog Jørgen sine pjalter sammen med Maren Christensdatter, hvis dåb blev konfirmeret i Haasum Kirke i 1803. Hun var en datter af Christen Nielsen og Susanne Henriksdatter fra Snedsted i Thy, og hørte ikke til natmandsfolket før.

Jørgen Grønning blev sendt hjem til ørre, medens Maren og Børnene blev henviste til forsørgelse i Haasum. Præsten i Ørre sendte en ansøgning ind til amtet om en tilladelse til, at Jørgen Grønning måtte ernære sig ved blikkenslager professionen, så kunne man da blive fri for ham på lovlig måde. Men, skønt præsten bemærkede, at Jørgen er høflig og skikkelig nok, når undtages, at han svirer og lever usædeligt (dvs. ugift), så blev ansøgningen afslået.

Den 10/8 1836 fik Jørgen sin første dom, 4x5 dages vand og brød i Hammerum herreds politiret for løsgængeri. Efter sin løsladelse gav præsten ham 4 mk, og med disse drog han ud i verden igen og havnede snart hos sin familie i Haasum fattighus. I december samme år er familien, efter at have strejfet om et par måneder, inde et steds i Mønsted for at søge nattely, og da bliver de anholdt af sognefogden. Jørgen hævder under forhørene i Fjends-Nørlyng herreders pilitiret, at han ikke har kræfter til bondearbejde, hvorfor han, dog uden bevilling, har ernæret familien ved sin blikkenslager profession. Trods han er 44 år er han dog uconfirmeret. Præsten i ørre vil nemlig ikke confirmere ham, da han så også kunne blive nødsaget til at ægtevi ham.

Efter politiretsdom af 12/1 1837, stadfæstet ved såvel over- som højesteret, blev Jørgen puttet i Viborghus i 18 måneder, mens Maren slap med 8 måneder. Jørgen blev konfirmeret i tugthuset i 1838. Hans opførsel var god og hans kundskaber nogenlunde. Signalementet i tugthusprotokollen lyder, Middel - klein - sort hår- brune øjne - bleg - ar ved mund og over højre øje.

Siden har jeg ikke fulgt hans skæbne, men i 1867 sad han i Horsens, og da gav han Goldschmidt en selvbiografi, der desværre er mere rig på fantasi end virkelighed, jvnf. "En Hederejse".

Kilder:
/1/ Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg, s. 270.
/2/ Hansen, H.P.: Jyske Skøjer og rakkere, 2. udg. 1992, Hernovs Forlag, København.
/3/ Hansen, H.P.: Natmændsfolk og kjæltringer, Bd. 1-2, 2. udg. 1959, Rosenkilde & Baggers Forlag.
/4/ Arkivalier online, https://sa.dk

«b»Retsmøde.«/b»
Uddrag af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842
LAN B 78 A - 86, RA Mikrofilm, rulle nr M-32.843
Aar 1835, den 14de Febr. continuerede Forhøret over de den 11te dennes anholdte pasløse og omstreifende Personer i Overværelse af Vidner N. Rømer og R. Femhøi.
.......
Af de anholdte fremstod derefter en i Estvad sogn anholdt Person, som navngiver sig Jørgen Pedersen, 45 Aar gl. fød i Ørre Sogn af Forældrene Peder Jensen og Mette Kirstine Jørgensdatter, begge af de saakaldte Natmandsfolk. Han vandrede omkring med sine Forældre til han var 15-16 Aar omkring i Hammerum Herred og ernærede sig dels af Blikarbeide deels af Betlerie. Siden har han gaaet omkring alene i Salling, først alene, siden da han blev 20 Aar kom han i ledtog med et Fruentimmer ved Navn Ingeborg Jensdatter, hvis Forældre ei vides, der nu er død, og han har avlet med hende 6 Børn, hvoraf de 2 lever og ere med ham her, nemlig Jens Peter Jørgensen, 16 Aar, og Mette Kirstine Jørgensdatter, 11 Aar. Da Ingeborg var død kom han i Selskab med et andet Fruentimmer ved Navn Maren Christensdatter, og han har fulgtes med hende omkring i Salling i 8 Aar og enæret sig som anført og med hende avlet 4 Børn, hvoraf 3 lever, nemlig Ingeborg, 5 Aar, Anne Kirstine, 3 Aar og Abraham 3/4 Aar. Han er ikke confirmeret og paastaaer ingensinde forhen at have været tiltalt eller straffet.
Derefter fremstod fornævnte Fruentimmer Maren Christensdatter, der var anholdt tilligemed sidst afhørte Arrestant. Hun navngav sig som anført, er 32 Aar gl., fød i Torp i Haasum Sogn i Salling og sammesteds døbt. Hendes Moder heed Susanne Henriksdatter, som endnu hensidder i Fattighuset i Snedsted i Tye. Til Barnefader var udlagt Christen Nielsen. Hun paastaaer, at hverken hendes Moder eller Fader var af de saakaldede Natmandsfolk. Hun løb omkring i Landet med hendes Moder til sit 16de Aar og ernærede de dem af Betlerie og gik de ikke andre Steder end i Salling. Hun gik derefter alene omkring i Salling omtrent 8 Aar, indtil hun kom i bekiendtskab med først afhørte Jørgen Pedersen, med hvem hun siden fulgte og har avlet de Børn med ham, saaledes som han har forklaret. De er bestandig gaaet omkring i Salling, Hun er ikke confirmeret og paastaaer ej forhen at have været arresteret eller straffet. Da hun for omtrent 3 Uger siden hørte, at der den 11te skulle være Jagt efter Løsgængere i Salling søgte de hertil Jurisdictionen, hvor de ej troede sligt skulle finde Sted og bleve derefter anholdt i Estvad Sogn. Ingen af de Afhørte kan opgive Steder, hvor de have betlet. Retten med Vidner skiønnede, at de begge ere arbejdsføre.
Note
Retsmødet fortsættes med afhøring af andre anholdte.

Den første dom
Den 10/8 1836 fik Jørgen sin første dom, 4x5 dages vand og brød i Hammerum herreds politiret for løsgængeri. Efter sin løsladelse gav præsten ham 4 mk, og med disse drog han ud i verden igen og havnede snart hos sin familie i Haasum fattighus. I december samme a°r er familien, efter at have strejfet om et par ma°neder, inde et steds i Mønsted for at søge nattely, og da bliver de anholdt af sognefogden. Jørgen hævder under forhørene i Fjends-Nørlyng herreders pilitiret, at han ikke har kræfter til bondearbejde, hvorfor han, dog uden bevilling, har ernæret familien ved sin blikkenslager profession. Trods han er 44 a°r er han dog uconfirmeret. Præsten i Ørre vil nemlig ikke confirmere ham, da han sa° ogsa° kunne blive nødsaget til at ægtevi ham.
Efter politiretsdam af 12/1 1837, stadfæstet ved sa°vel over- som højesteret, blev Jørgen puttet i Viborghus i 18 ma°neder, mens Maren slap med 8 ma°neder. Jørgen blev konfirmeret i tugthuset i 1838. Hans opførsel var god og hans kundskaber nogenlunde. Signalementet i tugthusprotokollen lyder, Middel - klein - sort ha°r- brune Øjne - bleg - ar ved mund og over højre øje.
Siden har jeg ikke fulgt hans skæbne, men i 1867 sad han i Horsens, og da gav han Goldschmidt en selvbiografi, der desværre er mere rig pa° fantasi end virkelighed, jvnf- "En Hederejse".